Trimmekursus oktober 2018

Vil du gerne lære at hverdags trimme din terrier, eller mangler du at få genopfrisket nogle detaljer siden sidste kursus, så kommer muligheden for det her.

For at kunne deltage skal man være medlem af Dansk Terrier Klub.

 
Vibeke Rørdam har sagt ja til at være instruktør, og det er bestyrelsen i kreds 14 meget glade for.
Vibeke – bedre kendt som Vibsen – har Kennel Tippe, som hun har overtaget efter sin mor Birte Steffensen. Vibsen har Australsk Terrier, men har trimmet mange andre racer såsom Cairn, Parson, Jack Russel, Irsk m.fl.  
Derudover er Vibsen under uddannelse til eksteriørdommer, og er blevet autoriseret for flg. racer: Australsk, Cairn, Glath. Fox, Skotsk og Staffordshire Bull terrier. Hun har også i mange år været flittig hjælper på udstillinger som ringpersonale. Som 9-årig i 1978 startede Vibsen med at bestå klasse 1 lydighedsprøve og udstille sin mors hunde. Hun har lavet mange champions, så hun ved meget om racernes forskellige udseende.

Pris for deltagelse er pr. person/hund: 400,-kr. som betales på dagen og som er inkl. rundstykker og kaffe/te samt kage til eftermiddagskaffen.

Man må gerne være flere om én hund, men så koster det 50 kr. ekstra pr. person.

Medbring selv en madpakke.
Vi sørger for, at der er kaffe og te på kanden hele dagen.  
Medtag gerne et trimmebord, egne trimmeredskaber, godbidder og vandskål m.m. til din hund. Såfremt du ikke har et trimmebord, så oplys det venligst ved tilmeldingen, således vi har mulighed for at fremskaffe det antal trimmeborde, der er behov for.

• Pelsen skal børstes grundigt igennem hjemmefra.
• 14 dage før og efter trim må hunden aldrig vaskes.
• Luft din hund godt af hjemmefra.
• Kom i god tid, så hundene får mulighed for at hilse på hinanden.
• Kl. 09.00 serveres der rundstykker, kaffe og te (inkluderet i prisen).
• Kl. 09.30 går vi i gang med at trimme.
• Kl. 12.30 spiser vi frokost.
• Kl. 13.00 fortsætter vi med at trimme.
• Kl. 15.00 får vi kaffe/te og kage (inkluderet i prisen).
• Kl. 15.30 slutter kurset.

Tidspunkt: Lørdag, den 13. oktober 2018
Tilmelding: Ruth Nielsen, mobil 24 82 06 57 eller e-mail: dtk.kreds14@gmail.com
Tilmeldingsfrist: Mandag, den 1. oktober 2018

Vi glæder os til at se dig og din terrier!



Hvalpelisten.dk

Hvalpelisten.dk er den del af Dansk Terrier Klub

Her får du let adgang til aktuelle hvalpekuld samt nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere.